Hundesnacks: Gode idéer til Kong, slikkemåtter og kalorielette alternativer

De der øjne… du ved hvilke. Dem, der lige får dig til at række ud efter godbidderne en ekstra gang.
Måske én til. Og så lige én mere. Men de små bidder kan hurtigt løbe op – især hvis de sniger sig ind flere gange om dagen. Og pludselig fylder de mere, end vi lige tror. Det betyder ikke, at snacks er “forbudt” – tværtimod. Snacks kan være en fantastisk del af både træning, aktivering og hyggestunder. Det handler bare om hvad vi giver – og hvordan vi bruger det.

Her får du idéer til hudnesnacks, der både aktiverer, mætter og passer på vægten.

Orange grafik med en cupcake af hunde mad, tiltænkte hunde. Der er både knogler og en masse andet godt som kan f.eks. kunne finde på at putte i en kong eller en slikkemåtte
Orange grafik med en cupcake af hunde mad, tiltænkte hunde. Der er både knogler og en masse andet godt som kan f.eks. kunne finde på at putte i en kong eller en slikkemåtte

Hvorfor snacks ikke bare er snacks

Hundesnacks er ikke bare hundesnacks – de er også kalorier.

Og det er faktisk her, det ofte går lidt skævt. For de fleste tænker over, hvor meget hunden får i sin madskål… men ikke nødvendigvis alt det, der kommer ved siden af.

En godbid her. En rest der. Lidt fra bordet.
Det hele tæller med i det samlede regnskab – også selvom det føles som småting.

Det er især relevant for:

  • hunde, der skal tabe sig
  • hunde, der ikke er så aktive i hverdagen

Her kan de såkaldte “skjulte kalorier hurtigt gøre en forskel.

Og selv små overskud af energi over tid kan påvirke både vægt og sundhed.

Flere studier peger på, at overvægt hos hunde ikke bare handler om udseende – men også kan have betydning for både livskvalitet og levetid.

Så det er ikke fordi hundesnacks er problemet i sig selv – men måden vi bruger dem på.

Tænk i funktion – ikke bare godbidder

Det er nemt at tænke hundesnacks som noget, der bare lige ryger ned…
men de kan faktisk bruges meget mere bevidst end det

En god måde at tænke det på er:
 Hvad skal snacken gøre?

For hundesnacks kan have forskellige funktioner i hverdagen:

  • Aktivering – noget der tager tid og giver mental stimulering
  • Træning – små, hurtige belønninger
  • Tyggebehov – noget der giver ro og tilfredsstiller behov

Når man begynder at tænke i funktion, giver det også mere mening, hvilke hundesnacks man vælger – og hvor meget man bruger.

For en Kong fyldt med mad er noget helt andet end 20 små godbidder på en gåtur.
Begge dele kan være gode – de skal bare bruges forskelligt

Fyld til Kong og lignende - aktivetiveringssnacks

Kongs og andre aktivitetslegetøj er geniale, når man gerne vil give sin hund noget, der både mætter og aktiverer.

Og det behøver faktisk ikke være fancy.

Du kan sagtens bruge:

  • Opblødt tørfoder
  • Vådfoder
  • Lidt neutral yoghurt
  • Most banan
  • Kogt kylling i små mængder
  • Blendede grøntsager (feks. gulerødder eller kogt græskar)

Et godt trick er at bruge en del af hundens almindelige foder – så får den stadig den samme mængde energi, bare på en anden måde.

👉 Vil du gøre det endnu bedre?
Så frys din Kong. Det tager længere tid at spise og giver mere ro.

Slikkemåtter – ro i kroppen

Slikkemåtter er lidt undervurderede – men de kan virkelig noget.

Den gentagne slikkebevægelse virker beroligende for mange hunde og kan være en god hjælp i situationer, hvor der er brug for lidt ekstra ro.

For eksempel:

  • når hunden skal være alene hjemme
  • når der kommer gæster
  • efter træning eller aktivitet

Du kan fx bruge:

  • Vådfoder
  • Lidt yoghurt
  • En smule leverpostej (i et tyndt lag – husk ikke at give det for ofte, da der er meget salt og fedt i leverpostej)
  • Peanutbutter uden xylitol (xylitol er et sødemiddel, som er meget giftigt for hunde)
  • Blendede grøntsager

 

Her er det især vigtigt at tænke i mængde. Et tyndt lag er ofte mere end rigeligt – og gør stadig arbejdet

Kalorielette hundesnacks (perfekt til vægttab)

Hvis din hund godt kunne tabe sig lidt – eller bare ikke har brug for så mange ekstra kalorier – så findes der heldigvis gode alternativer.

Nogle af de nemmeste valg er helt almindelige grøntsager:

  • Gulerod
  • Græskar (uden kerner)
  • Agurk
  • Grønne bønner
  • Æble (uden kerner)

De fylder godt, giver tyggeglæde og indeholder langt færre kalorier end klassiske godbidder.

Det betyder, at du kan give lidt mere – uden at det løber helt løbsk i energiregnskabet.

Hvad skal man passe på med?

Der er ikke nogen “forbudte” hundesnacks – men der er nogle ting, der er gode at være opmærksom på 👀

  • Meget fedtholdige fødevarer (fx ost og pølse) kan hurtigt give mange kalorier
  • Peanutbutter skal være uden xylitol (som er giftigt for hunde)
  • Mange små hundesnacks kan tilsammen blive til meget
  • Fyldte Kongs kan også blive kalorietunge, hvis man ikke tænker over indholdet

Det handler ikke om at gøre alting perfekt – men om at have lidt overblik.

Snacks er en del af livet med hund. De skaber glæde, motivation og små hyggestunder i hverdagen. Og de må gerne være der. Det handler bare om balance. Om at vælge med lidt omtanke – og måske justere nogle af de små vaner undervejs.

For det er sjældent de store ændringer, der gør forskellen. Det er de små, gentagne valg.

Læs også vores indlæg om relationen mellem din hunds vægt og dens levetid eller hvilke ting du må give din hund at spise.

Velbekomme fra hele flokken hos Klub Hund

Hundetrænerne Marie og Michelle fra Klub Hund står ude foran træningsområdet med armene om hinanden. De har lyserøde hættetrøjer med Klub Hund-logo på ryggen, og ved siden af dem står et rødt Klub Hund-banner.

Klub Hund nyheder

Menneskets bedste ven - viden om hundens liv, hundetræning københavn og andre godbidder.

Hvorfor mennesket og hunden er så gode venner?

Forholdet mellem mennesket og hunden er et af de ældste og mest betydningsfulde partnerskaber i historien. Denne unikke forbindelse er blevet styrket gennem tusinder af år, hvor både mennesket og hunden har udviklet sig sammen, og det er ikke uden grund, at hunden kaldes “menneskets bedste ven”.

Hunde og mennesker i samhørighed

Hundens forfader, ulven, begyndte at nærme sig menneskelige bosættelser for titusinder af år siden. De opdagede hurtigt at samarbejde med mennesker gav fordele som føde og beskyttelse. Omvendt fandt mennesket ud af, at hundens evne til at beskytte, jage og være selskabelig var uvurderlig. Denne symbiotiske relation har formet både mennesket og hunden til de arter, vi kender i dag.

Terapihunden som mental hjælper

Forskning viser, at interaktionen med hunde kan have en positiv indvirkning på menneskets mentale helbred. At klappe en hund kan reducere stress, angst og depression. Hunden giver ubetinget kærlighed og accept, noget som mange mennesker finder trøst i. Denne følelsesmæssige støtte er en væsentlig del af, hvorfor mennesket og hunden er så tætte venner.

Socialt bindeled

Hunde fungerer også som sociale bindeled mellem mennesker. At have en hund opmuntrer til udendørs aktiviteter og møder med andre hundeejere. I byer som København ser man ofte mennesker samle sig i parker og til hundetræning. Her kan de dele erfaringer og glæder ved at have hund, hvilket styrker det sociale netværk.

Hvordan viden om hunde og hvalpe bidrager til et godt liv

At eje en hund kræver viden og engagement. God hundetræning og pleje er nøglen til et lykkeligt og sundt liv for både hund og ejer. I København er der et væld af ressourcer og muligheder for at lære mere om, hvordan man bedst tager sig af sin firbenede ven.

Storbyen hund – uvurderlig urban hundetræning København

Med tiden har vi trukket hunden med ind i storbyen, og det stiller særlige krav til både hund og deres ejer. Byens travlhed, tætte beboelse og konstante stimuli kan være overvældende for en hund. Derfor er lydighedstræning afgørende for at sikre, at hunden kan navigere de komplekse omgivelser. Lydighedstræning er essentielt for at kunne kontrollere hunden i situationer med trafik, cyklister, andre hunde og mange mennesker. En veltrænet hund, der kan følge kommandoer, reducerer risikoen for ulykker og konflikter i det offentlige rum, og skaber en mere harmonisk sameksistens mellem hundeejer, hund og byens øvrige beboere – hunde som mennesker.

Fakta om menneskers relation til hunden

  • Hunden var det første dyr, der blev domesticeret af mennesker, for over 15.000 år siden.
  • Der er omkring 900 millioner hunde i verden, hvoraf cirka 470 millioner er kæledyr.
  • Studier har vist, at ejerskab af hund kan reducere risikoen for hjerte-kar-sygdomme.
  • Hunde kan genkende op til 250 ord og bevægelser, og nogle kan tælle op til fem eller forstå simple matematiske begreber.

 Hundetræning København for gode hundeliv og liv med hund

Vi elsker selvsagt hunde. Vi elsker at bruge tid med hunde. Og ikke mindst elsker vi at hjælpe hundeejere og hund til at få den bedst mulige relation. Klub Hunds arbejder målrettet for at alle med hund har mulighed for at gå til hundetræning København.  Menneskets forhold til hunden er bygget på gensidig respekt, kærlighed og forståelse. Vores mission i Klub Hund er at give hundeejere forudsætninger for at forstå og kommunikere med deres firbenede venner. Fordi med den rette viden og evner kan vi sikre flere gode hundeliv og liv med hund.

Find et hundetræningshold eller kursus